Tidligere opslag:
Se gudstjeneste fra 2. Juledag ved
Lone Primal Dolmer
på facebook
Se med her
Aars Kirke følger biskoppernes udmelding
ALLE gudstenester
fra 24. december til 3. januar 2020
er aflyst.
Juleaften optager vores præster mm. en
JULEGUDSTJENESTE
Se Julegudstjenesten 2020
GLÆDELIG JUL
JULEKRYBBEGUDSTJENESTEN AARS KIRKE
SØNDAG D. 20.12.2020
KL 09.30 OG KL.11.00
vises som streaming på grund af corona.
Linket kommer til at ligge her, når det er klar.
Se julekrybbegudstjenesten her
Aars Kirkes digitale julehilsen 2020 til
dagplejebørn og børnehavebørn
fra Sara Schouby
se filmen her
OBS!!! AFLYSNINGER:
Grundet den nuværende smittespredning aflyses julekoncerten på fredag og juleaftens arrangement i kirkecenteret.
Tiden er til at holde håbet oppe i denne tid, hvor meget er anderledes end det plejer. Vores traditionelle julekoncert dette år er ikke en undtagelse, da den også desværre er blevet aflyst. Vi vil gerne sende jer en særlig julehilsen - en tone fra den koncert som skulle have været. Sangen hedder Hold håbet op,- og det er lige, hvad vi må gøre i denne tid, mens vi venter på lysere tider.
De bedste hilsner fra Morten Porsborg, Christine Hjort Bjerre og Jan Mygind
/UserFiles/media/Hold_haabet_op_2020.mp3
Gudstjenester juleaftensdag
P.gr.a. corona-restriktioner må der være 80 kirkegængere af gangen i Aars kirke. Det giver problemer til juleaftensgudstjenesterne 24/12. For at man ikke skal gå forgæves bliver der et billetsystem til de
2 gudstjenester kl.14.00 - 16.30. Biletter kan hentes på kontoret i kirkecenteret fra mandag den 21. december. I øvrigt bliver gudstjenesterne streamet, så man kan følge med hjemmefra.

Så har det nye menighedsråd konstitueret sig:
Stående fra venstre: Erik Madsen (kirkeværge) – Knud Erik Christensen – Anne Dybdal – Anders Didriksen (formand)– Mogens Andreasen – Brian Christensen
Siddende fra venstre: Kirsten Boel (kasserer)– Ingrid Danielsen (næstormand) – Anne Marie Skovbøll (kontaktperson) – Helle Thomsen – Else Roed Christensen – Esben Nielsen
Kirken stadig åben for gudstjenester og kirkelige handlinger
Aars Kirke kan fortsat afholde gudstjenester og kirkelige handlinger som f.eks. bisættelser og begravelser. Det sker naturligvis med de restriktioner, vi allerede kender og handler efter.
Det betyder, at der skal bæres mundbind i kirken, indtil man sidder på bænken. Der må være 80 personer i kirken, når der synges. Hvis handlingen er uden sang, er der plads til 160 personer.
Gudstjenesterne frem til 3. december være uden altergang og de vil være lidt anderledes end den kendte højmesse.
Aars Kirke ønsker at stå til rådighed som kirke midt i en krisetid og samtidig være med til at forhindre yderligere smittespredning.
Kirkedøren er åben, og man er altid velkomme til at komme ind.
Set i lyset af situationens alvor er kirkens øvrige aktiviteter aflyst, stillet i bero eller kører på lavt blus. Man kan holde sig orienteret om dette her på hjemmesiden, som vi løbende opdaterer.
Præsterne kommer gerne på hjemmebesøg, hvis der er ønske om det. Det er også muligt at lave hjemme altergang.
Julehjælp gennem Aars kirke.
Julen er en dyr højtid, og det kan være svært at få enderne til at nå sammen.
Derfor er det nu atter muligt at søge julehjælp igennem Aars kirkes menighedspleje.
Ansøgningsskema kan hentes og afleveres igen i udfyldt stand i Kirkecenteret.
For at komme i betragtning skal man:
- Have hjemmeboende børn under 18
- Bo i Aars sogn
- Være på offentlig forsørgelse
Ansøgningsfristen er 1. december. Har man ikke hørt noget senest den 16. december, er man desværre ikke kommet i betragtning.
Se ansøgningskema her
Mobile pay nummer til årets høstoffer: 91891
Aars Kirkes
nye menighedsråd

Stående fra venstre: Erik Madsen – Knud Erik Christensen – Anne Dybdal – Anders Didriksen – Mogens Andreasen – Brian Christensen
Siddende fra venstre: Kirsten Boel – Ingrid Danielsen – Anne Marie Skoubøll – Helle Thomsen – Else Roed Christensen – Esben Nielsen
Som stedfortrædere blev valgt: Ingeborg Dalum Kristensen, Marna Højris Kristensen og Anna Marie Wittrup Andersen
Orientering om afstemningsvalg
Der kan udløses et afstemningsvalg
ved at indgive en kandidatliste,
senest Tirsdag d. 13. oktober 2020.
Kandidatlisten kan indleveres på
Kirkekontoret, Kirkeplads 6, senest kl. 12
eller hos Anne Marie Skovbøll,
Brorsonsvej 22, 9600 Aars, senest kl. 23.59.
Der skal vælges 12 medlemmer og
12 stillere skal underskrive kandidatlisten.
Menighedsrådet vælges for en periode på 4 år.
Kandidatlisten skal udfyldes på den officielle
blanket fra Kirkeministeriet
Aars Menighedsråd
Minikonfirmand-dage udskudt til 2021
Pga den nuværende situation med corona-virus og stigende smittetryk, har vi valgt at udskyde de planlagte minikonfirmand-dage til d. 11.-12.-13. juni 2021.
Både 3. og 4. årgang får invitation i god tid.
Med venlig hilsen
Marianne og Sara
Tur til Fårup sommerland

Aars menighedsråd har i sidste uge (15/7-2020) været på tur til Fårup sommerland med internationale familier. Tidligere år har vi været på ferie i en uge delt til Jespershus og Vigsø. P.gr.a. Corona og forskellige andre ting har vi måttet aflyse ferien i år, og i stedet blev det til en tur til Fårup Sommerland. Der var rigtig god tilslutning, og flere fik afslag. Det blev til en fyldt bus og 3 familier kørte selv.
Alle mødte op på Aars busterminal først på dagen glade og forventningsfulde med madpakken i rygsækken. Vi var heldige med vejret, som var strålende sol hele dagen og tilpas varm til oplevelser i sommerlandet.
Fårup Sommerland har et areal på 312.000 m2 og ca. 125 ansatte. Parken var i fin og ryddelig stand. Rigtig mange forskellige aktiviteter, såsom flere karruseller, robåde, cykelbåde, 4D biografer, guldgravning, træstammer, skydebaner, badeland m.m.
Alle familier hyggede sig og havde en rigtig god dag.
Turen er kommet i stand i samarbejde med samvirkende menighedsplejer i et projekt: ’Kan myrer spises?’. Det går ud på at lære at omgås og være i naturen. Senere på sommeren/sensommeren vil menighedsplejen invitere til flere aktiviteter.
Aars menighedsråd forventer at starte byggeriet, udvidelsen af kirkecenteret i uge 22
dette medfører desværre at det ikke vil være muligt at parkere langs kirkediget i byggeperioden,
se andre parkerings muligheder her.
I disse corona-tider, hvor alting er aflyst, er det svært at være kirke.
Men som en skrev: den digitale kirke eksisterer
læs /se søndagens prædiken her:
21. juni 2020 - 2. søndag efter trinitatis v. Sara Schouby
læs her
Se de ældre prædiker her

Få indflydelse på din kirkes liv i fremtiden.
I september er der valg til menighedsrådet. Kom til orienteringsmødet d. 19. august kl. 19.30 og bliv klogere på, hvad et menighedsråd laver, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel og aktivt medvirke til mere fællesskab i lokalsamfundet.
Se mere her



Musikalsk besøg på plejehjemmet Solvang
Det er efterhånden længe siden at det har været muligt at holde plejehjemsgudstjenester og aflægge besøg på byens plejehjem.
Derfor var kirken onsdag d. 6. maj, rykket ud af de vante rammer, og hen til græsplænen bagved Plejehjemmet Solvang, for sammen med plejehjemsbeboere og personale at synge sammen.
Kirkesanger Jens Olav Heckmann sang for, og organist Kasia Bis Christiansen spillede violin. Solen skinnede, og selvom blæsten drillede lidt, var humøret højt og der blev sunget godt med på sangene, også fra første sal, hvor vinduerne var åbnet helt op.
Sognepræst Sara Schouby sluttede med Fadervor og velsignelsen - og med håbet om, at vi snart kan ses igen, under lidt mere normale former.
Forår og Danmark frit!


Alle sejl var sat til for at markere 75 året for Danmarks befrielse, som skulle have været fejret med alsang i Anlægget d. 4. maj, og med en festgudstjeneste i Aars kirke d. 5. maj. Som så meget andet, måtte det desværre aflyses pga. corona-virus og risiko for smitte, men befrielsen skulle nu alligevel markeres. Derfor var der d. 4. maj tændt lys i alle kirkens vinduer og ved mindestenen for Aars gruppen, og der blev ringet med klokkerne fra 20-21. Dagene efter blev der også ringet for fred og frihed, og flaget var hejst ved kirken - for at minde om, at vi aldrig må tage friheden for givet.
Regeringen har den 23. marts 2020 meddelt, at de indførte tiltag mod coronavirus/covid-19 forlænges indtil videre til og med 13. april 2020. Dette gælder også i folkekirken. Det betyder, at alle arrangementer og gudstjenester aflyses. Dåb, bryllup, begravelse/bisættelse afholdes dog stadig, men med begrænset deltagerantal.

Information om Aars Kirkes tiltag mod coronavirus (COVID-19)
I Aars Kirke og Kirkecenter gives der ikke længere hånd til de fremmødte, hverken til gudstjenesterne eller andre arrangementer. Vi ønsker ikke at fremstå uhøflige, men tiltaget er en af følgerne af coronavirussen. Vi har fået en mail fra Kirkeministeriet, hvori der bl.a. står:
”Kirkeministeriet opfordrer til efterlevelse af Sundhedsstyrelsens råd – både for at forebygge at man selv smittes, men også for at forebygge smitte af andre, f.eks. ældre og svækkede, som har øget risiko for alvorlige følgevirkninger ved smitte…. Desuden opfordres der til, at menighedsrådene løbende vurderer smitterisikoen ved gudstjenester, kirkelige handlinger og andre arrangementer (koncerter, foredrag m.v.) med mindre end 1.000 deltagere…. Såfremt vurderingen af smitterisikoen fører til, at en gudstjeneste eller kirkelig handling eller et andet arrangement udskydes eller aflyses, bør der så vidt muligt på forhånd sikres generel orientering herom, f.eks. via sognets hjemmeside.”
Følg derfor med her på Facebook eller på vores hjemmeside: www.aarskirke.dk, hvor vi løbende vil annoncere eventuelle ændringer i vores program.
Vi må gøre, hvad vi kan, for at passe på hinanden.

Aars Kirke var rammen for en meget stemningsfuld aften fredag d. 28. februar. I anledning af kirke- og kulturmedarbejder Marianne Klausens 25-års jubilæum, var der inviteret til ”Oplæsning ved vintertide”, hvor Marianne havde udvalgt to af Selma Lagerlöfs Kristuslegender. Kirkerummet var overordentlig smukt oplyst med stearinlys, og der spredte sig hurtigt en meget andægtig stemning blandt de fremmødte. Arrangementet startede med et passende melodisk musikstykke meget flot udført på violin af Aars Kirkes kirkemusiker, Kasia Christiansen. Scenen var herefter sat til en god historie, og tilskuerne blev ikke skuffede. Marianne tændte to stearinlys og begyndte at læse op med klar og sikker røst, som var hun vant til at indlæse lydbøger. Med det samme blev tilhørerne tryllebundet og suget ind i legenderne om først ”De vise mænds brønd” og efter en lille pause ”Flugten fra Egypten”. Selma Lagerlöfs detaljerede billedsprog formidlet af Marianne skabte hurtigt indre billeder, så tilhørerne både var med ved brønden og i Saharas brændende sand. Efter oplæsningen var der mulighed for at tale om legendernes budskab over et glas bobler og en flødebolle af de gode i dagens anledning. Herefter diffunderede deltagerne ud i mørket med et nyt perspektiv på to af Bibelens fortællinger.
Stjernevandringen og fejringen af Helligtrekonger d. 5. Januar
Se billderne her
Det er blevet en fast tradition, at Aars Kirke og Vesthimmerlands Museum samarbejder om fejringen af Helligtrekonger. I år kunne museumsdirektør Broder Berg og Kirke- og Kulturmedarbejder Marianne Klausen for 7. år i træk byde velkommen til de mange fremmødte. Eftermiddagen startede med et oplæg af museumsdirektøren om de tre hellige konger og fejringen af disse, både i Danmark og rundt om i verden.
Da oplægget var slut, sang Marianne Klausen sangen om de tre hellige konger, og ind i salen kom ledestjernen efterfulgt af de tre majestætiske konger. Da sangen sluttede, fulgte forsamlingen efter stjernen og kongerne ud på den store plads, hvor faklerne blev tændt.
Optoget gik i gang til tonerne af den uforkortede version af ”Dejlig er den himmelblå”, og processionen gik fra museet til kirken, hvor præst Sara Schouby var klar til at holde andagt for de fremmødte. Andagten startede med, at de hellige tre konger afleverede deres gaver til Jesus-barnet i kirkens krybbespil. Præsten tændte helligtrekongers lyset og fortalte historien om den fjerde vismand, Archibald, som skulle have været med de tre andre, men som desværre kom for sent.
Efter andagten var der fyrværkeri udenfor – 10 raketter blev skudt af, og så stod kirkens frivillige klar med varm karrysuppe til alle.
Ny præst i Aars

Jens Jacob Jensen
Læs præsentation
Se billeder fra Jens Jacob´s indsættelse her
Folkekirkens Familiestøtte
Stressede morgener, hvor alle kommer skævt ud af døren. Skænderier med teenageren. Børn, der næsten ikke er til at hive væk fra skærmen. Det er ikke nemt at være forælder. Og en gang imellem kan det være godt at have en udefra at sparre med om hverdagen i familien.
Vores sogn er medejere af Folkekirkens Familiestøtte, som støtter forældre, der gerne vil have en bedre hverdag. Støtten kan bestå af personlig sparring fra en forældreven eller via et kursusforløb.
Tilbud til børnefamilier
Du kan altid kontakte den lokale koordinator og få personlig sparring til udfordringer i familielivet. Derudover tilbyder Folkekirkens Familiestøtte velafprøvede forløb for børnefamilier:
Forældreven
Plej jeres parforhold eller Partjek
Vejen videre efter skilsmisse
Sunde skærmvaner i familien
Bliv forældreven
Som frivillig forældreven støtter du forældre i at skabe de forandringer i familien, som forældrene ønsker. Hvis du er rolig og god til at lytte, og du kan sætte dig ind i andres perspektiver, er det måske noget for dig.
Kontakt din lokale koordinator
Anne Marie Nedergaard
Tlf.: 40 11 96 80
E-mail: amne@km.dk
www.folkekirkensfamiliestotte.dk
Lokal facebookside:
( Link: www.facebook.com/folkekirkensfamiliestottevesthimmerland )
Et år med folkekirkens familiestøtte i Vesthimmerland
læs indlæg
Fra lægehus til sognets hus

se artikel
Se billederne fra Kirkens forskillige aktiviteter under GALLERI