MR-Valg 2020 Orienteringsmøde

Der skal være valg til menighedsrådet i september. Kom til orienteringsmødet d. 19. august kl. 19.30 og bliv klogere på, hvad et menighedsråd laver, og hvordan du kan være med til at gøre en forskel og aktivt medvirke til mere fællesskab i lokalsamfundet.

Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke, hvor du kan være med til at bestemme, hvad der skal ske fremadrettet i dit lokale sogn.

Vil du udnytte og udvikle dine lederkompetencer? Som i enhver anden organisation er det vigtigt, at personalet har gode arbejdsvilkår, så samarbejdet omkring målene, både i drift og aktivitet, kan opfyldes. Vidste du fx, at menighedsrådet har arbejdsgiveransvaret for størstedelen af kirkens personale?

Interesserer du dig for bygninger? Så kan du være med til den kulturbevarende del omkring kirken, men også de bygninger, som er personalets arbejdsplads og den almindelige drift. Er du god til at gennemskue store talopstillinger som budgetter og regnskaber, og har du flair for tal?

Er du god til at kommunikere? Så kan du være med til at gøre vores kirke mere synlig og relevant for både medlemmer og pressen.

Kom til det offentlige orienteringsmøde og hør mere om de mange muligheder i dit lokale menighedsråd. 

Ultimate Web